Vil du få besked når vi opdaterer? Gør det herfra
I- L
|
J |
K |
L |
|
|---|---|---|---|
|
|
|||
|
|
|
Inkarnation
Ankomst af en guddom under menneskelig form. Mange guruer ikke blot betegner sig selv som værende gudsinspirerede, men påstår også at være selveste Gud. (Til toppen)
Individet
Bekæmpes koste hvad koste vil i sekten, da individualiteten er årsag til problemer i sekten. (Til toppen)
Initiering
Samling af riter igennem hvilke et medlem bliver indlemmet i en bestemt religion, i en sekt eller i et hemmeligt samfund.
Denne initiering får ofte medlemmet til at tro, at det nu tilhører en udvalgt skare. (Til toppen)
Jehovas Vidner
Sandsynligvis den meste kendt sekt pga. dets medlemmers ivrige reklamering. Medlemmerne går fra dør til dør med både Bibelen og Vagttårnet i hånden.
Sekten blev grundlagt i 1881 i Pennsylvanien (USA) af Charles Taze Russel (1852-1916). Sekten er streng, eksklusiv og apokalyptisk og har annonceret verdens ende utallige gange: 1874, 1914, 1925, 1975.
Kun de 144.000 udvalgte vil komme i paradis, andre vil leve evigt på jorden. Betingelsen er at følge til punkt og prikke de retningslinjer, som er udstukket af The Watch Tower Organisation Inc., som fra Brooklyn (USA) udsender et hav af bøger og brochurer. I 1992 regnede man med, at antallet af udgivne eksemplarer var på mere end ti milliarder siden grundlæggerens død i 1916.
Et Jehovas Vidnes liv vil dæmonisere alt, som ikke er fra sekten, vil praktisere karantæne af en samlever, som nægter at blive medlem og vil omgive børnenes udvikling med en stor del af absolutte forbud.
De nægter at engagere sig i politiske aktiviteter, fødselsdage og andre højtider, nægter at modtage blod. Det sidste har kostet utallige medlemmer livet. (Til toppen)
Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner)
I 1819 og årene efter får grundlæggeren, Joseph Smith (1805-1844), nogle syner, som konkretiseres i "Mormons Bog. Ifølge den skulle det amerikanske kontinent have været beboet af et bibelsk folk, som var Amerikas første indianere.
Da mormonerne hurtigt bliver kendte for at være politisk forstyrrende, og især polygame, bliver de straks forfulgt, og Smith bliver myrdet i 1844. I landflygtighed ender de i deres nuværende hovedstad: Salt Lake City (Utah).
Mormons Bog er en blanding imellem en meget omformuleret bibelsk tradition og en omskrivning af bogen "View of the Hebrews; or the Ten Lost Tribes of Israel in America" af Ethan Smith (trykt i 1823).
De unge presses til forkyndelse. Hver ung mormon forventes at give 18 måneder af sit liv til missionen udenlands, for det meste, betalt af egen familie.
De tror på sjælenes dåb efter døden. Derfor forsøger de at døbe dem, som ikke blev døbt mormon (ved neddykning i vand), imens de levede.
Deraf et gigantisk genealogisk arbejde for at sætte navnene i hele verden siden begyndelsen i edb system, således at de kan døbe alle disse sjæle via de levende.
Ud over kirker har Mormonerne templer (ingen i Danmark, det nærmeste er i Sverige). Adgang dertil er reglementeret.
Besegling (ægteskab) foregår dér, ikke blot for livet, men for evigheden (skilsmisse er forbudt).
Den initiatiske hemmelighed af visse dele af læren holdes inden for templets grænser, der tales ikke om det. Mange af symbolerne brugt inden for templet er inspirerede af Frimurer-logen.
Livet er strengt og meget præget af familiemønstret. Dette kan være forklaringen på, at staten Utah, hvor 70% af befolkningen af mormoner, rangerer som nr. 13 af USAs stater mht. børnemishandling. Selvmord er 3. dødsårsag, teenagermødre tegner sig for 50% af alle fødsler og 7 ud af 10 børn fødes uden for ægteskabet. Salt Lake City har dobbelt så mange rapporterede voldtægter som nogen anden by i USA.
Kirkens magt spredes til politik, universiteter, industrien og er på højde med kirkens finanser.
Den månedlige 'tiende' er en stort set uundgåelig del af læren og en betingelse til frelsen. (Til toppen)
Kloning
Den nye teknik er meget fremme siden fåret Dolly blev klonet i Skotland.
Det foruroligende element ifm. sekterne er, at grupper er interesserede i at fremme kloning i nogle "institutter", som bliver skabt til lejligheden.
Sekten Raël (se denne) for eksempel har skabt det, efter sigende, første selskab for menneskelig kloning: Clonaid.
For den "beskedne" sum af FF. 300.000 (småt Kr. 330.000) tilbyder Clonaid at opbevare et barns celler, således at man kan genskabe barnet i tilfælde af barnets død.
Raël er også den sekt, som forsøger at klone en død baby (se vores update om: Sekten Raël vil klone en død baby) (Til toppen)
Krishna
Det er i 1966, at Swami Prabhupada grundlægger i Indien den gruppe, som bygger på orientalismen og hinduisme.
Den vigtigste aktivitet er meditationen og fremsigelsen af mantraer. Mahamantraen "Hare Krishna Hare Rama", siges at have været sunget i 5000 år og skal synges i endnu 432.000 år. Denne skal siges 16 gange på hver af de 108 perler fra rosenkransen; altså 1.728 gange om dagen.
Man genkender nemt disse medlemmer, da de har barberet hoved, er klædt i en "dhoti", som er safranfarvet, og de synger og danser i gaderne. De kan af og til ses i oksekærrer.
De holder en streng vegetar diæt, og deres liv skal være afsondret fra omverden, seksualiteten er forbudt ud over med den hensigt at formere sig. Der er en konstant pres på børnene, som gerne holdes uden for skolelivet. Ligeledes er kvinderne undertrykte; de er konstant underkastede mændene, hvis tjenerinder de skal være. De har stort set kun ret til at få børn (uden at have ret til at vælge deres partner) og retten til at lave mad.
Sektens formue er enorm, både likvid, men også i form af ejendomme. Denne påstås at være opnået udelukkende ved salg af røgelse, kosmetik og parfume.
I Frankrig ejes der en del menigheder (73), men også gårde (19) og vegetariske restauranter (14).
Sektens aktiviteter blev, ligeledes i Frankrig, vanskeliggjort af problemer med skattevæsenet, som skyldtes Guruen Erlichman afgang med "kassen". (Til toppen)
Kundalini
Alle hinduistiske, tantriske grupper lægger vægt på denne seksuelle energi, som skal rejses op ad chakraerne for at opnå en "væren"-tilstand eller "ikke-væren"- tilstand; afhængig af skolen. (Til toppen)
Landmark Education (ex EST)
J.P. Rosenberg "Werner Erhardt" fra Philadelphia opfinder i 1971 en psykoteknik for at udvikle det menneskelige potentiale. Denne teknik udspringer fra Scientologi og hedder Erhard Standard (eller Seminar) Training (EST).
Efter nogle ganske hårdhændede metoder, som bruges for at ændre ens indre væsen, lærer man konkurrence og at blive killer (dræber). Dette hænder ved destabiliserende weekendkurser, som bliver efterfulgt af seminarer.
Møderne varer ret længe og foregår i lukkede værelser. Disse møders hovedingredienser er ydmygelse, skyldfølelse, offentlige syndsbekendelser og injurier, som destabiliserer ved at provokere gråd, angst og sammenbrud.
Disse kurser er ganske dyre og i øvrigt endnu mere indbringende, idet kursisterne får lovet en forbedring "næste gang". (Til toppen)