Vil du få besked når vi opdaterer? Gør det herfra
A - D
|
B |
C |
D |
|
|---|---|---|---|
|
Brahma-Kumaris (Nyt) |
|||
|
Dianetik (Nyt) |
|||
|
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
AAO (Aktion Analystische Organisation (Kommune))
I 1970 grundlægger maleren Otto Mühl et lukket fællesskab i Østrig. Det påstås at følge psykoanalytikeren Wilhelm Reichs teorier.
Det grundlæggende princip er den revolutionære kamp for at befri mennesket totalt: Socialt, økonomisk og sexuelt. Dette gøres ved at gennembryde tabuerne.
Da sex er fri, bliver det tvunget og permanent, og pardannelse forbydes. Man skal arbejde i fællesskab, og børnene er ligeledes fælles.
Nøgleteknikken er 'SD' (Selbst-Darstellung [selv-repræsentation]). Det er et voldsomt gruppe-psykodrama, hvor alt had imod forældrene slippes løs. Man (bogstaveligt talt!) kaster op. Det er "barndommens udstødelse".
Otto Mühl blev i november 1991 dømt til 7 års fængsel. (Til toppen)
Aetherius
Ufologisk sekt grundlagt af George King, efter at han i 1954 modtog en besked fra det ydre rum, som beder ham "forberede sig på at blive stemmen på den interplanetariske parlament".
Yogaen gør, at han kan komme i telepatisk forbindelse med Aetherius og beboerne på planeten Mars' 6. sektor. De strålinger, han modtager, er via ham redistribueret til menneskeheden (Til toppen)
Amish
Kommer fra den anabaptiste mennonit bevægelse. Amisherne flygtede fra forfølgelsen i det 17. århundrede og emigrerede til nordøst delen af USA. Denne gruppe giver et rimelig præcist billede af, hvad visse lutheranske praksis var i Schweiz og Tyskland for 300 år siden. (Til toppen)
Antroposofi
Doktrin udviklet fra 1913 af Rudolph Steiner (1861-1925) som et brud med Helena Blavatsky og Annie Besants teosofi og Krishnamurtis orientalisme, som Steiner fandt overdrevet.
Igennem Inspirationens vej, og dernæst, Intuitionens vej får mennesket Jegets bevidsthed. Steiners teori, som fylder over 300 bøger, er især orienteret imod den kurerende pædagogik, som bygger på eurytmien (som ifølge Goethe er enhver kunst en følge af naturens hemmelige love, og ethvert menneske er en af universets metaforer).
Alt dette grundlagde en del skoler, de såkaldte "Steiner skoler", samt agrikulturer og dyrkelse af biodynamiske varer. Der bliver ligeledes beregnet astrologisk på perioder, hvor der er nødvendig balance imellem planeterne og jorden, imellem de formerende æteriske styrker og stjernerne.
Endelig er de brugte naturmediciner ligeledes stærkt knyttede til astrologien, til de kosmiske rytmer, og der bruges især medicin lavet af laboratoriet Weleda. (Til toppen)
Askesis
Livsstil bygget på øvelser, som går ud på abstinens af visse basis fornødenheder, penitens og selvpineri, som nogle udfører for at rense deres sind ved at befri det fra kroppens behov. I sekterne vil guruen holde sig fra askesis, men vil kræve det af medlemmerne, da dette er en effektiv metode for at underkaste sig medlemmet.(Til toppen)
Auditing
Dette betyder egentligt at høre. Og hos scientologen er auditing en metode, som går ud på at høre, hvad medlemmet siger, når han bliver påskønnet til at afdække en del af sin personlighed under lange, repetitive seancer.
Sagt anderledes: Dette er en god informationskilde, og de oplysninger, som er givet under auditing, bliver brugt igen, i værste fald, til afpresning. (Til toppen)
Aum Shinri-Kyo
Født enøjet i Japan i 1955. Allerede i en ung alder udnyttede han sine omgivelser ved at spille på sin tilstand ved at sælge en bryg, der bestod af mandarinskræl-juice.
I 1987 grundlægger han sin helbredende apokalyptiske sekt, som forudsiger verdens ende til 1997 og indkaldte til selvmord via Radio Vladivostok, ejet af Aum Shinri-Kyo. Han præsenterer selvmord som et præludium til den "frelsesplan", som han forudsiger.
I juni 1994 slår sarin-gas syv mennesker ihjel i en bjerglandsby nordvest for Tokyo. Samme ting sker flere gange i marts 1995 i interregionale tog og undergrundsbaner, og det indtil attentatet i Tokyo den 20. marts 1995, som slår 12 personer ihjel og gør 5.000 mennesker syge.
Flere sager om trusler, kidnapning, mord på medlemmer, som forsøger at forlade sekten, eller mord på deres familiemedlemmer eller advokater er hændt de sidste år. En af de 5 ledere af sekten, Ikuo Hayashi, er blevet dømt til livsvarigt fængsel den 26. marts 1998. (Til toppen)
Avatar
Nedgang på jorden og inkarnation af en guddom. Dette påstår mange guruer, de er. (Til toppen)
Avatar - Star's Edge International
I 1987, Harry Palmer, eksformand fra et Scientologi center, sammensætter en metode, som er inspireret af scientologi-metoden, tibetansk buddhisme, psykotekniker, New Age og dynamisk psykologi.
Fiffet er at 'ikke-skabe' de generende trossætninger, for at indsætte nogle nye. Og ved hjælp af nogle (meget dyre!) kurser, kan man blive 'Avatar'. Sekten kendes også under navnet: Creation Procedure Avatar (Til toppen)
Bhagwan Shree Rajneesh - "Osho"
Sekten er grundlagt af Rajneesh "genfødt Buddha" Chandra Mahar, kaldet "Osho", "Den belyste", i 1974 i Poona, Indien.
Centret modtager troende, som er klædt helt i orange. De, der er værdige nok til det ("Sannjasin"), kan være prydet med en halskæde bestående af 108 perler, som har Rajneeshs portræt på.
De fleste konditioneringsmetoder bliver benyttet i denne sekt. Målet er at opnå en bredere bevidsthed.
For at opnå dette skal der bl.a. læses de 70 bøger af mesteren, der skal mediteres "Mystic Rose Meditation", som er uendelige syndsbekendelser foran stumme partnere, som udskiftes hvert kvarter.
Der skal dertil dyrkes Yoga, gymnastik og massage.
Guruen har en betragtelig formue, da medlemmet bliver kraftigt opfordret til at afgive sine besiddelser til kommuniteten.
"Overførslen af sex til den guddommelige bevidsthed" retfærdiggør de seksuelle overdrivelser og den vold, der bliver benyttet.
Et originalt træk ved denne sekt er brugen af de 7 dage ganget med 3: 7 dages gråd, 7 dages latter og 7 dages indre stilhed. Sekten blev i 1985 anklaget for at have steriliseret fleres af sine kvindelige medlemmer. (Til toppen)
BOTA - Builders Of The Adytum
Adytum er det mest hemmelige sted i et tempel. BOTA'erne undersøger og udvikler de menneskelige muligheder som hukommelsen og klarheden ved hjælp af meditation. Dette kan jage frygten på flugt og gå til bunden af sjælen. Denne okkulte metode bygger på tarok, alkymien, astrologien og kabbalaen, som betragtes som videnskab.(Til toppen)
Brahma-Kumaris
I 1937, i Karachi (Pakistan), grundlægger Baba Lekk Raj denne bevægelse, som påstås at fremme freden i verden. For at opnå dette skal man forbedre mennesket ved at forbedre dets spirituelle niveau.
Man kan i denne sekt genfinde den almen apokalyptiske orientalisme, som centreres på Raja Yoga, hvor der ligeledes forlanges askesis, vegetarisme samt rituelt forbud imod sex. Cølibat er anbefalet, således at "abstinensens magt renser Deres intellekt".
Dog er rekrutteringen især udført af kvinder, da kvinder er "Babas juveler". Alt er bevidsthed og energi, og man skal fraskrive sig alle ens urene ejendele for at befri sig fra "ondskabens marionetter".
Man skal blive til en engel, som Brahma Baba. (Til toppen)
Cancer (kræft)
Alle helbredende sekter nægter, at den er p.t. uhelbredelig. Hvis man dør alligevel, skyldes dette mangel på tro enten på den guddommelige lære eller på 'midlernes' helbredende virkning. Uanset hvor fantastiske disse kan være. De kan gå fra håndspålæggelse til mistelten dynamisering eller også til sauerkraut-juice, som man indsprøjter intravenøst. Det mest effektive 'middel' forbliver dog bøn og faste.(Til toppen)
Chakra
Fra sanskrit "lys", "hjul". Der er 7 chakraer på den ydre del af kroppen. Disse går fra det nederste af ryggen til toppen af hovedet. Disse er "indgangsporten til den universelle energi" og gør, at man kan stimulere nervesystemet, regulere organerne og genoplive de syge celler.
En hel del teorier sætter en parallel imellem chakraerne og diverse korrespondantsymboler inden for planteriget, mineraler, astrologien, hormoner, mantra, aroma, lyde osv.
En del sekteristiske bevægelser, som regel helbredende sekter, bygger deres praksis på at "åbne chakraerne". (Til toppen)
Channelling
Psykoteknik, New Age præget, som siges at hjælpe en til at opfange og kanalisere (to channel, på engelsk) beskeder fra ånderiget eller fra andre planeter. Ved denne New Age-spiritisme kommer man i kontakt med den universelle bevidsthed.(Til toppen)
Deprogramming
Metode ofte brugt i USA for at konditionere sekternes eksmedlemmer ved at bruge samme metoder som sekten, blot omvendt. Denne teknik viser sig for det meste at være ineffektiv og moralsk farlig.(Til toppen)
DHP (Dansk Humanistisk Parti)
I første omgang forekommer denne sekt ganske tilforladelig. Den blev grundlagt i 1962 af argentineren M.R. Cobos, kaldet for Silo.
Det politiske synspunkt er fast forankret i venstrefløjen, men ikke marxistisk. Dets mål er at skabe "en avantgarde universel menneskelig nation".
Politisk set er der ikke meget at sige. Men efter den klassiske rekruttering, ved togstationer, på gaden, på markedspladser m.m., og ved at starte med at benytte et ligegyldigt spørgeskema, går man hastigt videre til den mere skjulte del af bevægelsen.
Ved hjælp af meditation, seancer af "dis-tension" og anden relaksering fører man medlemmet til diverse psykologiske teknikker, som starter ved en indre meditation foran et stearinlys.
Dér lærer man også "psykofysisk gymnastik, autokendskab, autotransferens og operativet". En hel del psykotekniker, som er ganske farlige, især når disse bliver benyttet af hvem som helst. Disse burde føre medlemmet til at "kritisk genskrive sit liv".
Bevægelsen har en del politiske interesser og er at finde i en del europæiske lande , især i de såkaldte "grønne partier".
Den forsøgte sig ligeledes i Danmark under navnet DHP. (Til toppen)
Dianetik
Metode, opfundet af Ronald Lafayette Hubbard, og som præsenteres som et fantastisk middel i den scientologiske literatur.
Denne betegnelse nævnes i de tests, som Scientologi bruger til at lokke folk til deres centre. (Til toppen)
Djævel
Navn, som man giver til Lucifer, eller Satan.
Han kan være fejret ved farlige praksis af diverse satansekter, eller han kan være dette fugleskræmsel, som bliver ført frem af diverse 'profeter' imod ethvert væsen, som ikke følger deres normer.
Djævelen er den udefrakommende fare, årsag til tvivl eller forvirringer, imod hvilken man nemt kan sætte sektens folk.(Til toppen)