Version 2.0 - 12/09-2008
Af Cyril Malka
Ofte spørges der om, hvorfor malka.dk (nu sekter.org) og et-sect-era bekæmper sekter og altid glemmer den katolske kirke, som er verdens største, værste, grimmeste sekt.
Da det ofte er de samme argumenter, der høres, og da vi ofte gentager os selv, har vi lavet denne FAQ, som vi håber vil besvare de mest brugte indvendinger.
Den katolske kirke er en sekt
Nej! En sekt, i dag, er en bevægelse, som afskærer sig fra en større bevægelse, og som isolerer sine medlemmer. Dette gør den katolske kirke ikke. Vi kan sige at, engang, for et par tusind år siden, var den katolske kirke en nyreligiøs bevægelse i forhold til jødedommen, ja. Men det er den ikke længere. En nyreligiøs bevægelse er ikke nødvendigvis en sekt, og en sekt er ikke nødvendigvis religiøs.
Idet den katolske kirke er et par tusind år gammel og indlemmer mere end én milliard mennesker over hele verden, kan den næppe på seriøs vis benævnes som sekt eller som en nyreligiøs bevægelse.
I benytter ikke den almene definition af ordet "sekt"
Jo, faktisk! Ord ændrer sig og bevæger sig, og det gør ordet sekt også. Ordet dukkede op i 1300 tallet i forbindelse med bevægelser, som brød med den katolske kirke. Disse blev kaldt for sekter. Det betyder det ikke længere i dag. Den sociale og psykologiske definition, som er den, vi benytter os af (jf. introduktion til ordbogen) er også i overenstemmelse med den definition, man er blevet enige om i Danmark. Du kan finde eksempler af den på:
Politikens Religionsleksikon: Sekt: En mindre gruppe, som med hensyn til troslære og handlinger adskiller sig fra hovedmassen i en større religiøs organisation
Gyldendals Religionsleksikon: Sekt: Religiøs organisation med et eksklusivt medlemsgrundlag ("de få udvalgte"). Meget ofte vil en sekt opstå med udskillelse eller udstødelse fra en hovedkirke pga. dogmatiske uoverensstemmelser. En sekt kan med tiden ændre karakter og blive denomination.
Bemærk, at den katolske kirke, ej heller med en masse god vilje, passer ind i ovennævnte definitioner.
I omtaler aldrig den katolske kirke
Jo faktisk! Måske fordi man er vant til at må skyde på den katolske kirke, ses det ikke, når vi omtaler det. Vi er ikke interesseret i katolske troslære, lige så vel som vi ikke er interesseret i protestansk, hindhuistisk, buddhistisk eller jødisk troslære. Vores mål er sekterisme og altså ikke religion eller nyreligiøsitet.
Den katolske kirke er stor, men det kan ikke undgås, at der er grupperinger, som udvikler sig til det sekteriske. I så fald bliver de omtalt, og vi informerer om det. Vi har oplyst om Opus Dei, som er sekterisk, selv om grundlæggeren bliver helgenkåret af Paven (se vores nyheder under www.etsectera.com), sager om præster, der har ført til at børn blev slået ihjel, om menigheden i Nykøbing m.m.
Her igen, selve den katolske kirke er ingen sekt og har derfor ikke vores interesse på det plan. Hverken mere eller mindre end andre trosretninger. Dukker der sekteriske bevægelser op, bliver disse omtalt og behandlet på lige præcis samme måde som andre sekter.
Den katolske kirke er fyldt med pædofile præster
Nej! Der er et problem med nogle præster. Det er korrekt. Problemet stammer nok fra, at nogle mennesker bliver katolske præster for at underkue en del af deres personlighed. Flere homoseksuelle, som ikke vil kendes ved det, kan finde på at blive katolske præster for så, når sex er forbudt, mener de, at det ville være nemmere at tage afstand fra deres lyster. Dette er naturligvis forkert og kan have grusomme følger.
I dag bliver præsterne testet psykologisk (samt for HIV og andre sygdomme) for at forhindre sådanne sager. Selv om der er mangel på præster i den katolske kirke, bliver mange afvist på ovenstående grundlag.
Så det er korrekt, at problemet er her, men her stopper sammenligningen imellem den katolske kirke og pædofili.
Proportionnelt er pædofili mindre almindeligt inden for den katolske kirke end den er i mange andre bevægelser samt i det øvrige samfund, hvor proportionnerne er uhyrlige. Derudover benægter den katolske kirke ikke, at der er et problem, når dette dukker op, og der bliver også gjort noget ved det, hvilket ligeledes er en forskel imellem den og de øvrige bevægelser. Der er brådne kar allevegne, og pædofile præster skal ikke undskyldes, men ret skal være ret og i retfærdighedens tjeneste skal det indrømmes, at den katolske kirke både anerkender og forsøger at løse problemet, både når den bliver gjort opmærksom på det og, ved omtalte tests, ved at forsøge at forhindre, at mennesker med pædofile tendenser bliver præster.
Katolikker adlyder paven som var det Gud (altså guru-status)
Nej! Mange mennesker, især dem med en noget autoritetstro og sekterisk tankegang, tror, at når paven siger noget, så skal det blot adlydes.
Sådan hænger det ikke sammen. Paven er ikke ufejlbarlig!
Han kan benytte sig af ufejlbarlighedens princip i enkelte trosspørgsmål, men det betyder ikke, at han kan sige hvad som helst og være ufejlbarlig.
Daværende pave, Johannes Paul II, har aldrig brugt ufejlbarlighedens princip én eneste gang i al sin tid.
En dag, hvor han var tæt på at bruge det (om at kvinder ikke kunne blive præster), vakte det meget røre i de katolske kredse. Så det kunne være spændende at se, hvad der ville være sket, hvis han havde brugt ufejlbarlighedens princippet.
Dermed også svaret på ovenstående påstand: Nej, katolikker ikke bare og siger Amen til alt det, der kommer fra paven.
Katolikker er meget forskellige fra hverandre. Du vil møde nogle traditionalister, mørke, sorte middelalderlige og du vil møde de overcool, venstreorienterede og af og til ret New-Age-inspirerede katolikker. Få af dem vil følge pavens anvisninger til punkt og prikke. Nogle (traditionalisterne), fordi de synes paven er for cool og blød, andre, fordi de synes han er for streng.
Her igen, som alt andet i den katolske kirke: Fornuften er over alt. Ingen, ej heller en præst, kan tvinges, ej heller af paven, til at gøre eller sige noget, der går imod hans samvittighed.
Den katolske kirke er sandelig meget mere anarkistisk, end man tror! Den er en afbildning af menneskeheden.
Dog er det sandt, at paven er den, der taler i kirkens navn og som formulerer dens lære, dogmer, lærepunkter og andet. Det gør han ikke alene, men sammen med en del kardinaler. En kardinal er til pavens hjælp og kan sagtens være lægmand. Så på det plan, jo, paven formulerer troen, men katolikker er ikke nazi-soldater og smækker ikke bare hælene sammen og parerer ordre.
Er I katolikker?
Nej.
Rakker I ikke bare ned på alle de, der ikke tror som jer?
Næh. Vi kender mange som ikke tror som os og der er ingen problemer med det.
Dér, hvor problemerne begynder er når en bevægelse (også inden for en accepteret trosretning) nedgør og udnytter mennesker. Det kan vi bare ikke se på stilletiende til.
Ikke at gøre noget er det, der kostede 6 millioner mennesker livet for nogle år siden.