Vil du få besked når vi opdaterer? Gør det herfra

Brev af den 14 Februar 2000

Fra Richard Petersen til Malka I/S

Advokaterne Hovedvagtsgade 6

Hovedvagtsgade 6, 4. sal
DK 1103 København K.
TLF. +45 33 11 36 36
FAX +45 33 11 36 38

RichardPetersen(H)
Tove Nielsen
Michael Knop (H)
Per Overbeck (L)
Alf Bent Hermann (H)
Ann-Lis Buchhorn (H)

ANBEFALET

Malka I/S v/Cyril Malka
Aasbjer vænge 14
4000 Roskilde

           

14.       februar 2000

Vedr.: Deres omtale at Herbalife pa internettet

Som advokat for Herbalife Denmark Aps tillader jeg mig ved nærværende at rette henvendelse til Dem i anledning af, at min klient er blevet opmærksom på, at De på internettet under rubrikken “NYRELTGIØSITET”/”ordbog” har forfattet og viderebragt den i kopi vedlagte artikel om min klient, som indeholder flere urigtigheder og misforståelser vedrørende min klient.

Indledningsvis bemærker jeg, at min klient på ingen måde kan betegnes som en “sekt”, og dermed slet ikke kan rubriceres under et begreb som ‘nyreligiøsitet”. . Min klient er tværtimod en større international erhvervsvirksomhed med aktiviteter i mere end 40 lande, herunder også i Danmark.

Min klients virksomhed bygger på produktion og salg af gode og efterspurgte produkter.

Forretningsmuligheden er åben for alle verden over, uanset race eller religion.

Det står til enhver tid hver enkelt selvstændige forhandler af virksomhedens produkter frit for i hvilket omfang man ønsker at lagerføre virksomhedens produkter, og ønsker man at ophøre med at drive virksomhed som forhandler, er Herbalife forpligtet til at tilbagekøbe et sådant varelager hos forhandleren, for så vidt og i det omfang dette er anskaffet højst 90 dage før forhandlerens ophør. En forhandler kan til enhver tid beslutte sig for at ophøre med at være forhandler.

Der kam således under ingen omstændigheder blive tale om nogen form for ”finansiel udnyttelse”.

Min klients virksomhed omfatter salg at produkter, der i fuldt fornødent omfang er godkendt af alle relevante offentlige instanser, og produkterne må ikke og bliver aldrig markedsført som ”helbredende” Derudover udøves min klients aktivitet i fuld overensstemmelse med forbrugerombudsmandens retningslinier herfor og i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning i øvrigt.

For Deres orientering tillader jeg mig at vedlægge brochuren ‘Fakta om Herbalife” samt ‘Netværks—marketing”.

Der er således overhovedet intet belæg for de udsagn, som De har bragt i vedlagte artikel om min klient, og da artiklens placering og indhold i øvrigt er stærkt skadende for min klients omdømme indebærer Deres viderebringelse at bemeldte artikel en strafbar overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1. Det er i denne forbindelse en skærpende omstændighed, at artiklen er bragt på internettet, jf. herved straffelovens § 267, stk. 3.

Overtrædelsen vedrører specielt følgende forhold:

1. Artiklens placering, som implicit karakteriserer min klient som værende en “sekt”.

2. Påstanden om, at min klients diætsystem skulle indbefatte et ‘snebolde—system”, hvilket ikke er korrekt jf. ovenfor.

3. Påstanden om, at ‘folk bliver finansielt udnyttet”, hvilket dels ikke er korrekt og dels overhovedet ikke kam finde sted.

4. Påstanden om, at ‘Herbalife fremføres...som helbredende middel, endda mod uhelbredelige sygedomme”, som ligeledes er ukorrekt og som i øvrigt ej heller kan forekomme.

5. Påstanden om, ‘at mange sekter som Scientologi og Moon er dybt involveret i Herbalife”, som er ganske ukorrekt og uden hold i virkeligheden.

På baggrund af ovenstående skal jeg ved nærværende anmode Dem om at fjerne den i kopi vedlagte artikel om min klient fra Deres hjemmeside www.malkadesign.dk senest 14 dage fra dags dato. I modsat fald vil jeg anbefale min klient at rejse sag imod Dem i medfør af straffelovens § 267, stk. 1 med påstand om erstatning samt straf af bøde eller hæfte.

For god ordens skyld bemærkes, at De efter Deres modtagelse af nærværende skrivelse vil være i ond tro med hensyn til ovenståen­de, hvorved forholdet også vil blive strafbart efter straffelo­vens § 268, som en bagvaskelse med straf af hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Skulle De have yderligere spørgsmål til ovenstående står undertegnede gerne til rådighed for en besvarelse heraf.

Med venlig hilsen

Richard Petersen


Scan af brevet kan fås her:

Side 1
Side 2
Side 3